mandag den 28. november 2011

Julemarked........

Jeg har været ude til julemarked i denne weekend med mine ting. Der var ikke det store salg, men folk syntes at, det var nogle fine ting jeg lavede. Så jeg har lovet mine børn og mig selv, at det var sidste gang. Det tager for lang tid at sidde og lave ting til at sælge. Mon ikke jeg kan udstille mine ting istedet for, et eller andet sted. Måske bare vise det frem her på bloggen....  :)
Jeg har fået min hæklebog fra Hæklelogen. Nu skal jeg så finde ud af hvad jeg skal lave, måske den trekantede krave....

lørdag den 19. november 2011

Penneholder til Sascha......



Sascha har fået malet og lavet om på sit værelse. Så hun kunne godt bruge en ny penneholder. Den har jeg lavet efter samme DIY, som da jeg lavede mælkekarton-kurven. Jeg var en smut nede ved cykelhandleren, og hente brugte cykelslanger. Der er mange som kommer og henter ved ham. Nu må jeg se, om jeg kan få samlet nok cykelslanger til en kurv.

tirsdag den 15. november 2011

Brev fra Holland.....

Jeg har fået brev fra Dorthe med bloggen rumpetski, hun er for tiden i Holland og manglede en kreativ-julebog fra Netto. Den tilbød jeg at købe og sende ned til hende. Jeg fik et helt chok, da jeg gik på posthuset, hele 55 kr. kostede det at sende et brev til Holland.


I brevet fra Dorthe er der lækker papir, hollandsk the, bogmærker og nogle super søde fane-blade. Bogmærkerne og fane-bladene har Sascha sat sig på. Det fine papir tror jeg skal bruges til en sættekasse og så skal jeg selvfølgelig nyde the´en......... :)

lørdag den 12. november 2011

Nye hæklerier......



Jubiiii..... Jeg vandt den super lækre nye hækle-bog fra Sys Fredens hos Hæklelogen. Den har jeg ønsket mig så længe, den glæder jeg mig til at få. Så skal der hækles igen......

tirsdag den 8. november 2011

Mælkekarton-kurv........


Jeg har lavet en mælkekarton-kurv efter denne DIY. Der er part 1, 2  og 3, som man skal igennem for at lave kurven. Husk at kigge efter, om man har vendt den på samme måde som på billedet. Jeg har brugt 10 mælkekartoner til at lave kurven. Den næste kurv jeg skal lave, skal jeg prøve at lave strimlerne lidt bredere. De første jeg prøvede med, var 3,5 cm, det var for bredt. Så nu har jeg lavet dem 3,2 cm og man kunne måske godt lave dem et sted imellem 3,3 og 3,4 cm. Kurven er til mine genbrugs-punge, som jeg skal have med på julemarked den 26.11. Spændende om der kommer sne-storm i år, det gjorde der sidste år og der var ikke så mange besøgende.

tirsdag den 1. november 2011

Kapsel-bordskåner........



Jeg er bare så vild med disse kapsel-bordskåner, som Ina har lavet . Og nu har jeg fået samlet kapsler nok til nogle bordskånere. Min søster også set den, og vil også gerne lave nogle. Hun kan ikke finde nogle kapsler i Ungarn, så jeg har en pose til hende, som skal sendes i denne uge. Opskriften er her hos Ina. Der er faktisk også en opskrift på Hæklelogen, hvor man hækler omkring låg fra forskellige glas, det er også vildt smart ;)

  

Jeg har set denne liste her hos Marolle, den syntes jeg er vildt god. 33 måder at holde sig kreativ på. Der er helt sikkert et par stykker, som jeg skal øve mig noget mere i, især 22, 26, 29, 31 og 33.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...